Materialer
Fleksible reoler med lang holdbarhed
For os går materialer og bæredygtighed hånd i hånd, og det er vigtigt for os at lave holdbare reoler i høj kvalitet, der kan følge dig gennem hele tilværelsen. Vi maler derfor ikke vores speciallavede reoler, men har valgt at producere dem i lys birkefinér med fronter i grå Valchromat. Lækre og indbydende materialer der får reolerne til at stå smukt, som de er, og som sikrer, at de forbliver pæne, selvom de skilles ad og samles på ny.
Birkefinér
Størstedelen af vores møbler bliver produceret i 15 mm. lys birkefinér. Birkefiner er et holdbart materiale af høj kvalitet, der giver et minimalistisk, let og nordisk udtryk. Vi behandler pladerne med et enkelt lag beskyttende lak og lader kanterne stå rå. Produktionen af møbler i finér er ansvarlig med hensyn til miljøet, fordi alle dele af træet kan bruges, hvilket betyder, at der er minimalt spild af træ.
Valchromat
Fronterne på vores speciallavede reoler er fremstillet af 16 mm. grå Valchromat, et materiale bestående af træfiber, der er gennemfarvet i hele pladens tykkelse med organiske og økologiske farvestoffer. Valchromat er bearbejdet på en måde, der gør fronterne på vores reoler stærke og særligt modstandsdygtigt overfor fugt. Det er en simpel og ren proces at arbejde med Valchromat, da produktionen hverken kræver lim eller maling, og vores fronter er ikke behandlet med andet end et let lag træolie. Valchromat har en flot tekstur og da pladen er gennemfarvet kan den slibes ned hvis der skulle komme skader og ridser på fronterne.
Nedenfor kan du se hvordan de forskellige farver valchrmomat ser ud.
- Grå
- Mørkegrå
- Sort
- Gul
- Rød
- Grøn
- Brun
- Lilla
- Blå
Linoleum
Linoleum er et fantastisk materiale vi ofte anvender til fronter og flader på vores møbler. Linoleum produceres af Forbo og fås i 15 forskellige farver der alle har deres helt egen karakter. Linoleum er så smukt at røre ved som det er at se på, det er et varmt og blødt naturmateriale. Nedenfor kan du se de 15 forskellige farver der findes i Forbos Furniture Linoleums kollektion.
- Vapor
- Spring Green
- Smokey Blue
- Salsa
- Powder
- Pistachio
- Pewter
- Pebble
- Pearl
- Midnight Blue
- Olive
- Nero
- Orange Blast
- Mushroom
- Mauve
Egefinér
Egefinér er et tyndt lag egetræ lagt ovenpå en MDF-plade. Dette giver et meget solidt materiale med et smukt naturligt udseende. Egefiner er et elegant materiale til fremstilling af møbler og det har en smuk struktur og varme. Egefineren er behandlet med bio-olie, som sikrer holdbarhed og træets glød.