Samlevejledning til dine drømmemøbler
ChipChop

Saml dit nye møbel på mål - med alle vores tips og tricks lige her

Vi har samlet alle vores tips og tricks til at samle dit møbel lige her, så kig videre hvis du vil vide mere om hvordan møblerne bliver samlet. Alle vores møbler samles med én unbraco nøgle. Samlingen af vores møbler er baseret på bolte og tværbøsninger. De gør det nemt at samle møblerne og hvis du en dag skal flytte er det også nemt at skille og samle dem igen. På den animerede tegning kan du se den generelle rækkefølge vi anbefaler at samle møblet i, se rækkefølgen skridt for skridt, herunder. Når du modtager dit møbel, følger der en samlevejledning for netop dit møbel med, så du nemt kan se hvordan du kommer i mål med at samle dit drømmemøbel.

Saml dit nye møbel på mål - med alle vores tips og tricks lige her

Animeret samlevejledning

Assembly.gif

1. Start med bunden


Sæt blokkene til fødderne i de store huller, blokkene placeres med den buede side ud mod den nærmeste side af bundstykket. Sæt herefter de justerbare fødder i blokkene. Med de justerbare fødder i bunden kan du sætte den der hvor møblet skal være og nivellere bunden ud så den står i vatter. Det kan nogle gange være en fordel at samle møblet hvor det ligge på bagsiden, har du plads og vælger du den måde at samle på, er det stadig en fordel at have justeret bunden ud så den er i vater, der hvor møblet skal stå.

1. Start med bunden

2. Sæt vangerne i bunden

Med bunden på plads er næste skridt at sætte vangerne i bunden. Vangerne er de lodrette stykker. Til store møbler kan det være en fordel at være to, så der er en der holder og en der spænder fast. Vangerne spændes fast ved at sætte en tværbøsning i det der ligner et nøglehul, med sporet udad, så kan du nemlig skrue på det hvis det kommer skævt i. Sporet i tværbøsningen skal være parallelt med retningen på bolten. Med vange og tværbøsning på plads, kan du nu spænde vangen fast med bolten fra undersiden af bunden. Fortsæt sådan til alle vanger er spændt fast. Vent med siderne, da de først skal på efter at hylderne er sat i.



2. Sæt vangerne i bunden

3. Sæt faste hylder i

Med vangerne spændt fast i bunden, kan du nu sætte hylderne i. Nogle hylder er med slidser og skal bare glides ind på plads i vangerne, andre kan være med tapper, som skal tappe ind i vangerne. Start altid med dem som sidder med tapper imellem to vanger, da de kræver at man kan bøje vangerne lidt fra hinanden. Når hylderne med tapper er på plads i vangerne kan du glide de hylder som har slidser på plads. Her er det vigtigt at siderne ikke er på, da de ellers vil være i vejen for tapperne på de hylder der går tværs af hele møblet. Med alle hylder på plads, kan du nu spænde dem på plads med bolte og tværbøsninger. 
Her sætter du igen tværbøsningerne i nøglehullerne, så sporet i dem er parallelt med boltens retning. 



3. Sæt faste hylder i

4. Sæt sider på

Med alle de faste hylder på plads, kan du nu sætte siderne på. 
Start med at sætte siderne på fra bunden og opefter, der er ofte mange steder hvor siderne skal passe med tapper fra hylderne, så start fra bunden og pas tapperne ind i siderne, en hylde af gangen. Når alle tapperne er på plads i siderne, kan du spænde det sammen med tværbøsninger og bolte. 



4. Sæt sider på

5. Sæt top på


Nu hvor siderne er på plads kan du sætte toppen på, her er det vigtigt at du har 5 cm luft fra toppen til loftet for at kunne få bolten spændt fast. Start i den ene ende med at passe tapperne op i toppen, når alle tapperne er på plads i toppen, kan du spænde toppen på. 



5. Sæt top på


6. Tjek vater og skru i væggen


Med korpus (bund, vanger, sider, hylder og top) af møblet samlet, er du nu klar til at skrue det fast til væggen. Tjek efter med et vaterpas at bund, sider og top er i vater, hvis ikke justeres der på fødderne for at få møblet i vater. Når møblet er i vater, bruges de medfølgende møbel vinkler til at skrue møblet fast i væggen. Der medfølger små 12 mm skrue som skruer møbelvinklerne fast i møblet med og alt efter vægtype, bruges rawplugs og skruer til at skrue fast i væggen med. 
Er dit møbel uden flytbare hylde, fronter og skuffer kan du hoppe videre til punkt 9.

6. Tjek vater og skru i væggen


7. Sæt flytbare hylder i

Med korpus samlet og skruet i væggen kan du nu sætte de flytbare hylder i møbler. De flytbare hylder sættes i ved hjælp af de små metal dyvler. Placer 4 dyvler i hullerne, så det passer med den højde du vil have hylden til at sidde i. Læg herefter hylden ind på dyvlerne, så de passer i dyvelhullerne på undersiden af hylderne. Vær opmærksom på at vis de flytbare hylder sidder bag en låge, så vil der på for siden af hylden være gjort plads til lågen, det vil sige at hyldeforkanten er trukket lågens tykkelsen tilbage fra fronten af møblet, så der bliver plads til lågen.

7. Sæt flytbare hylder i

8. Sæt fronter i


Med møblet skruet fast i væggen kan du nu sætte fronterne i. Fronterne fastgøres ved hjælp af de medfølgende monteringsplader, som skrues i hullerne i vangerne og eller siderne på møblet. Kop hængslerne sættes i hullerne på bagsiden af fronterne og den lille plade flippes ned så de er spændt fast i hullerne. Med monteringsplader og kophængsler på plads, kan fronterne nu nemt klikkes ind på plads. Kophængslet presses ind mod forkanten af monteringspladen og klikkes på plads i monteringspladen på bagsiden, når du høre et klik, sidder fronten fast. Når fronterne er på plads kan du justere placeringen af fronterne. Det gøres på ved af de to skruer på hængslet, den ene skrue skubber og trækker fronten frem og tilbage den anden skrue justere fronten mere til venstre eller højre. 
Se mere om montering og justering af lågehængslerne i videoerne herunder. 



Montering af lågehængsler
(Vi har boret alle hullerne, så du kan starte 1 min inde i videoen)

Justering af lågehængsler

8. Sæt fronter i


9. Sæt skuffer i

Med fronterne på plads kan du nu sætte skufferne i møblet. 
De medfølgende skuffeskinner skrues i hullerne, de forreste huller i skinnerne matcher med de forreste huller i møblet. Skuffeskinnerne skrues fast med de 12 mm korte, Ø 6mm Euroskruer. Du kan se på denne video hvordan skuffeskinnerne virker og hvilke muligheder der er for at justere på skufferne. 



[Montering af skuffeskinner] MANGLER ET BILLEDE

Justering af skuffer

9. Sæt skuffer i

10. Sæt sokkelforstykker på

Med fronter og skuffer på plads kan du nu sætte sokkel forstykkerne på Det gøres ved at skrue de sorte plastic holdere på plads i de forberede huller på bagsiden af sokkelforstykkerne. Herefter glides plastic clips’ne på plads i plastic holderne. Spænd herefter sokkelforstykkerne sammen med bolte og tværbøsninger. Når sokkelforstykkerne er spændt sammen klikkes de ved hjælp af clips’ne, fast på de justerbare fødder. 




10. Sæt sokkelforstykker på

11. Monter tilsætninger


Er din reol med tilsætninger (afstandsstykker, som lukker af mod loft og/eller sider på reolen) kan de nu monteres. Mål afstanden mellem reol og loft eller reol og side og skær tilsætningerne til så de passer til den aktuelle afstand. 




11. Monter tilsætninger


12. Hurra, dit møbel er færdig monteret

Du gjorde det og har nu gennemført montering af dit møbel på mål. 
Skulle du være løbet ind i problemer med monteringen af dit møbel, er vi selvfølgelig klar til at assistere og guide dig på vej. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis der er noget der driller. Vi øsnker ikke at monteringen skal give dig bøvl og besvær, så er det bedre du ringer til os og bliver guidet på vej. Vi håber du kommer til at nyde dit møbel i mange år fremover.

12. Hurra, dit møbel er færdig monteret

Vi planter et træ for hvert møbel vi sælger

På den måde giver vi tilbage til naturen

Læs mere om hvorfor vi planter træer

+140 glade kunder

har købt møbler på mål ved ChipChop

Læs hvad vores kunder siger

Dansk design og produktion

Designet efter dine mål og ønsker

Læs om vores design og produktion